Koagulation:
I blodet findes altid en række enzymforstadier – kaldet koagulationsfaktorer - som aktiverer hinanden i en bestemt rækkefølge, og det ender med at forstadiet fibrinogen aktiveres til fibrin, som er stærke proteintråde.
Fibrin har 2 funktioner:
- Fibrintrådene væves på kryds og tværs hen over og lukker et eventuelt hul i et blodkar. Denne lukning er foreløbig.
- Fibrintrådene fungerer som skabelon for den varige reparation med bindevæv.
Der er 12 koagulationsfaktorer, og bortset fra Ca++, er alle proteiner, som er produceret i leveren. Til de 4 af dem skal leveren bruge K-vitamin.
Koagulationen aktiveres af et enzym, som hedder tromboplastin, det findes i alle celler, men i trombocytter er det en anden type. Det betyder, at koagulationen kan aktiveres på 2 måder:
- Ekstern aktivering: Der er gået hul på et blodkar, og blodet løber ud i vævet, måske ud af organismen. Der er også ødelagt vævsceller, og deres tromboplastin kommer i kontakt med blodet, og aktiverer koagulationen. Fibrin udfældes og danner sammen med trombocytter en klump – en trombe - der lukker hullet.
Der er risiko for forblødning, hullet skal lukkes hurtigt, koagulationsprocessen er simpel.
- Intern aktivering: Der er sket en skade på endothelet i karvæggen f.eks. ved tryk på hud eller muskler eller på ledslimhinder ved hop, men der er ikke hul på blodkarret. Til reparation af endothelet skal bruges fibrin. Trombocytter klistrer fast til det beskadigede endothel og hinanden, går i stykker og udtømmer deres tromboplastin, som aktiverer koagulationen.
Denne klump af trombocytter med fibrin i, det kaldes en trombe.
Koagulationsprocessen har i denne situation mange trin med mulighed for detaljeret afbalancering.
Der er ingen fare for forblødning, men derimod er det vigtig, at tromben ikke bliver for stor, for så blokkerer den for blodgennemstrømningen.
- Fælles: De sidste 2 trin i koagulationen er fælles for de 2 aktiveringsveje.
Trombose:
En trombe forsnævrer eller blokkerer for blodgennemstrømning i et blodkar.
Emboli:
Et stykke af en trombe river sig løs og kommer med blodet rundt og fanges i en kapillær. Sidder tromben i en vene, fanges embolien i lungekapillærer, sidder tromben i en arterie, ender tromben i perifert væv, der hvor arterien fører blodet til, f.eks. hjernen, hjertets koronararterier, nyrer osv.
Vil du vide mere:
Antikoagulation
Fibrinolyse – Trombolyse
Inflammation
Heling af vævsskade – Sårheling
Cancer
Autoimmune sygdomme
Allergi
Cytokiner – Symptomer
SIRS – Sepsis. DIC