På cellers overflader er proteiner, som fungerer som en slags identitetskort for cellen.
De kaldes vævstypeantigener, og det er på dem, det specifikke infektionsforsvar – immunsystemet – kender individets egen celler fra mikroorganismer eller fra celler fra andre individer.
Der findes flere systemer, men det vigtigste er HLA vævstyperne - Human Leucocyt Antigen. Der findes 2 slags:
MHC I (Major HistoCompatability): Overfladeantigener, som findes på celleroverflader på alle menneskeceller undtagen erythrocytter.
MHC II: De findes kun på makrofager, dendritiske celler og B-huskelymfocytter. Det er den antigen præsenterende receptor, som kun disse 3 celletyper har, og som de bruger til at fremvise et antigen for en T-hjælpercelle i det specifikke infektionsforsvar med.
Organtransplantation:
HLA vævstyperne er helt afgørende, hvis en person har brug for en organdonation. Der skal være så stor overensstemmelse som muligt mellem modtagers vævstyper og donors.
Ellers vil modtagers immunsystem identificere donorantigener som fremmede, og fremmed betyder fjende, så cellerne i donororganet vil straks blive ødelagt.
Familiedonor:
Opskriften for hvert enkelt af disse HLA antigener findes i et gen i individets DNA. De er forskellige fra individ til individ, men de arves fra forældre til børn.
I både MCH I og II systemerne er flere loci, hver med mange alleller – 1, 2, 3, …, som alle er codominante, og de arves koblede.
Det betyder:
- At hvert eneste allel en person har, indgår i personens HLA vævstype
- At der er overordentligt mange forskellige vævstypekombinationer mulige
- At en forælder og et barn har 50 % samme HLA alleller, de andre 50 % kommer fra den anden forælder, men forældrene kan have samme allel i nogle loci, så overensstemmelsen mellem forældre og barn kan være større end 50 %.
- At der er 25 % sandsynlighed for, at søskende har ens vævstypekombination
Designerbaby:
Det sidste er baggrunden for ønsket om at lave “designerbabyer”, som kan fungere som donor af stamceller til en syg søskende. Dette har siden 2004 været lovligt i Danmark efter særlig tilladelse. Moderen stimuleres til at modne og løsne flere æg, som udtages og i laboratoriet befrugtes med faderens sæd, Når de befrugtede æg har delt sig til 8 celler, udtages en celle fra hvert befrugtet æg, og deres HLA vævstyper undersøges. Hvis der er et med de rigtige vævstyper, sættes de resterende 7 celle op i moderens livmoder og bliver til et helt barn med de ”rigtige” vævstyper.
Vil du vide mere:
Knoglemarv og blodceller
Stamceller – Vækstfaktorer – Knoglemarvstransplantation
Leukæmi – Malignt lymfom
Cancer
Antigenpræsentation
Autoimmune sygdomme
Type 2 reaktioner
Type 4 reaktioner