Vaccination forhindrer ikke infektion med mikroorganismen, men det specifikke antistofforsvar er fuldt effektivt i løbet af 10-12 timer, så de inficerende mikroorganismer er bekæmpede inden, de når at gøre skade.
Vaccination hedder også ”aktiv immunisering”, og det betyder, at man med specifikke antigener fra en bestemt type mikroorganisme aktivt provokerer det specifikke infektionsforsvar til at gennemgå primærrespons overfor det aktuelle antigen. Personen har herefter T- og B-huskelymfocytter og antistofproduktion resten af livet.
Personen er blevet immun overfor mikroorganismer, der har det pågældende antigen på overfladen.
Hvis den samme type mikroorganisme på et senere tidspunkt inficerer den vaccinerede person, så er det sekundærresponset, der aktiveres.
Primærrespons:
Første gang en makrofag eller en dendritisk celle præsenterer et antigen fra en mikroorganisme - enten ved infektion eller ved vaccination – for det specifikke infektionsforsvar, skal der uddannes T-lymfocytter, som kan genkende og dræbe celler (mikroorganismen) med dette antigen, og B-lymfocytter skal udvikle virksomt antistof. Det tager 10 dage. T- og B-huskelymfocytter husker antigenet resten af livet, og der er en beskeden IgG antistofproduktion resten af livet.
Sekundærrespons:
Ved ny infektion med mikroorganismen - eller første infektion efter vaccination- aktiveres T- og B-huskelymfocytter. Antistofproduktionen er fuldt effektiv i løbet af 10-12 timer, mens det tager lidt længere tid - 3-4 dage - at få vækket og mangfoldiggjort de specifikke T-lymfocytter.
Vaccinationsteknik:
Injektion:
Vaccination kan ske ved indsprøjtning af antigenmateriale (mikroorganismer eller dele af deres cellemembran) intramuskulært eller dybt subcutant.
Antigenerne præsenteres i det nærmeste lymfoide væv, hvor primærrespons foregår. Injiceret vaccine vil overvejende resultere i produktion af antistof af typen IgG, som fremover vil blive produceret i små mængder af B-huskelymfocytter og være til stede i blodet resten af livet. IgG kan passere gennem placenta over i et foster og beskytte det under svangerskabet og de første måneder efter fødslen. En hensigtsmæssig teknik, når det drejer sig om mikroorganismer, som ved infektion opholder sig i væv eller blod.
Oral administration:
Indgives ofte som dråber på en sukkerknald. Det drejer sig om levende svækkede mikroorganismer, som normalt inficerer via tarmen f.eks. polio, kolera og tyfus. De svækkede mikroorganismer stimulerer det lymfoide væv i tarmvæggen til primærrespons og vil overvejende resultere i produktion af antistof af typen IgA, som sætter sig på tarmslimhinden og beskytter mod infektion gennem tarmen.
Nasal administration:
I 2012 er det muligt at tilbyde vaccine mod influenza, som administreres med næsespray – men indtil videre kun til børn 2-17 år. Ved denne administrationsform stimuleres det lymfoide væv i specielt tonsiller til primærrespons og vil overvejende resultere i produktion af antistof af typen IgA, som sætter sig på slimhinden i næse, svælg og øvre luftveje.
Vil du vide mere:
Antigenpræsentation
Vacciner
Antistoffer