Komplementsystemet består af 20 inaktive enzymforstadier (komplementfaktorer), som er dannet i leveren og udgør ca. 4 % af plasmaproteinerne.
De enkelte faktorer aktiverer hinanden i en kaskadereaktion. Den ene aktiverer den næste osv., men mange af de aktiverede faktorer har også egne selvstændige funktioner.
Komplement har funktioner både i det specifikke og det uspecifikke infektionsforsvar, navnet kommer fra funktionen i det specifikke forsvar.
Specifikke infektionsforsvar:
Antistoffers funktion er at binde sig til antigen på mikroorganismers celleoverflade, hvorved deres cellemembran ødelægges, og mikroorganismen går i stykker og dør. I nogle tilfælde er bindingen af antistof alene ikke nok, aktiveret komplement skal bindes til antistoffet for at gøre antigen-antistof reaktionen komplet, så mikroorganismen dør.
Komplements betydning i det specifikke forsvar forudsætter, at der er dannet antistoffer.
Det er antistoftyperne IgG og IgM, som findes i blodet, der kan binde komplement og kun dem.
Hvis IgA på slimhindeoverflader kunne binde komplement, ville de epitelceller, som IgA sidder på, gå i stykker, og slimhinden ødelægges.
Binding af aktiveret komplement til IgG eller IgM antistoffer har stor betydning i visse typer immunologiske sygdomme – type 2 og type 3 reaktioner.
Det uspecifikke infektionsforsvar:
Aktiveret komplement kan bindes til nogle bakteriers overflade, hvorved den ødelægges og går i stykker. Det virker med det samme uden forudgående dannelse af antistof. Nogle aktiverede faktorer øger blodkars permeabilitet, så leukocytter lettere kom ud af blodkarret og stimulerer mastceller til at frigive histamin – og stimulerer dermed inflammationsprocessen.
Nogle virker kemotaktiske på makrofager og neutrofile granulocytter.
Nogle virker opsoniserende ved at klistre til bakterieoverflader og gøre dem lettere af fagocyttere, andre ved at stimulere neutrofile granulocytter og makrofager til mere aktiv fagocytose. Nogle virker også aktiverende på koagulationsprocessen og øger risiko for trombose og får betydning for blødnings og koagulationsforstyrrelser svære infektioner – DIC.
Der findes forskellige komplementmangel tilstande – oftest medfødt og arveligt – som særligt nedsætter neutrofile granulocytter og makrofagers evne til fagocytose, og hæmmer forsvaret mod bakterier, især pneumokokker, meningokokker og hæmophilus influenzae. Også forsvar mod svampe hæmmes.
Vil du vide mere:
Antistoffer
Autoimmune sygdomme
Allergi
Type 2 reaktioner
Type 3 reaktioner