Allergiske tilstande skyldes, at det specifikke infektionsforsvar – immunsystemet – ved en fejl er blevet kodet til at reagere med udefra kommende stoffer, som i sig selv er uskadelige.
Stoffer, som immunsystemet kan reagere på kaldes antigener, og hvis det er udefra kommende stoffer kaldes de allergener. Nogle stoffer er allergene i sig selv, andre skal bindes til proteiner i blodet for at være allergene.
Hvis immunsystemet reagerer på et allergen, er reaktionen et primærrespons, som resulterer i uddannelse af T-lymfocytter og udvikling af antistof overfor allergenet, samt
uddannelse af både T- og B-huskelymfocytter. Herefter findes der i blod og væv basofile granulocytter og mastceller med IgE antistof mod allergenet på celleoverfladen. Når IgE binder allergenet, udtømmer mastcellerne og de basofile granulocytter deres histamin, og inflammationsprocessen starter.
Inflammationsprocessen ved allergi kan også startes af IgG antistof i blodet, aktivering af komplement eller aktiverede T-lymfocytter.
- Allergi er noget, man udvikler. Man reagerer aldrig på et allergen 1. gang – måske 2. gang eller 10., man kan ikke vide det, men de fleste udvikler ikke allergi.
- Har man udviklet en allergi overfor et bestemt allergen f.eks. græspollen, så er man allergisk overfor det resten af livet.
- Allergi i udbrud er en inflammation.
Man taler om 4 typer hypersensitivitetsreaktioner (allergiske eller autoimmune reaktioner):
- Type 1: Allergenet bindes til IgE på basofile granulocytter og/eller mastceller, som så udtømmer deres histamin. Eks.: Høfeber, nældefeber, madallergi, anafylaktisk shock.
- Type 2: Der udvikles antistoffer, som kan reagere med cellers overfladeantigener, evt. organismens egne, ofte med aktivering af komplement. Eks.: Blodtransfusionsreaktioner (donorcellers antigener), gigtfeber, hvor antistoffer mod bakterieantigener (hyppigst ß-hæmolytiske streptokokker) også kan bindes til overfladeantigener på menneskeceller.
- Type 3: Antigen-antistofkomplekser *er i blodet og kan fanges i små kapillærer, hvor komplement aktiveres og nærmeste celler f.eks. endothel eller ledslimhinder ødelægges. Eks.: Glomerulonefritis, reaktiv artritis, ”mellunger”, ”farmers lung”.
- Type 4: T-lymfocytter går til angreb på allergenet – eller på organismens egne celler. Eks. Kontakteksem f.eks. nikkel, type1 diabetes, leddegigt – artritis rheumatica.
Vil du vide mere:
Antigenpræsentation
Antistoffer
Autoimmune sygdomme
Type 1 reaktioner
Type 2 reaktioner
Type 3 reaktioner
Type 4 reaktioner