Cancer er en genetisk sygdom i de syge celler.
Alle celler indeholder det samme arvemateriale – DNA - med de samme gener, som stammer fra det befrugtede æg.
I fostertilstanden uddifferentieres celler til forskellige celletyper f.eks. hudceller og muskelceller. Denne uddifferentiering sker ved, at de gener, som ikke skal bruges for at være en f.eks. hudcelle blokkeres for evigt – men de er der stadig. Hudceller skal ikke kunne kontrahere sig, men det skal muskelceller. Ingen af dem skal kunne flytter sig – migrere -, men det skal leukocytter. Og dette migrationsgen findes i alle celler, men er blokkeret i alle andre end leukocytter.
Celler formerer sig og fornyr sig ved celledeling – mitose.
I næsten alle celletyper findes gener, der styrer mitoser, og disse vækstregulerende gener styrer produktion af signalstoffer for ”del dig” eller ”stop deling” eller af receptorer for disse signalstoffer.
Ved hver mitose skal alt DNA spaltes og fordobles, det giver risiko for fejl, og ved hver eneste mitose sker fejl. I DNA findes også gener, der styrer produktion af DNA reparationsenzymer, som reparerer disse fejl, men det skal ske inden, DNA er helt spaltet, ellers består fejlen – en mutation i døtrecellerne.
Mutation sker hyppigt, oftest ligegyldige steder i DNA, men sker det i gener, der styrer vækst, kan cellen og dens efterkommere fremover dele sig alt for hyppigt uden den normale regulering, og en tumor er opstået.
Benign tumor: Der er tale om for mange celler, og tumorcellerne skubber de normale celler i vævet til side og trykker dem.
Malign tumor (cancer): Foruden mutation i vækstreguleringsgener er blokeringen af migrationsgenet er faldet af, og tumorcellerne kan nu vandre ud mellem de normale celler og infiltrere vævet.
Immunsystemets problemer med cancer: Jo flere fejl, der er i DNA, jo flere gener vil være ændrede - også gener for cellernes overfladeantiger. Ændringerne betyder som regel, at overfladeantigenerne slet ikke dannes. Derfor har cancerceller som regel normale - men for få - overfladeantigener. Immunsystemet reagerer meget effektivt på forkerte overfladeantigener, men det kan ikke tælle!
Det er i højere grad det uspecifikke forsvars opgave at beskytte mod cancer. NK celler genkender og dræber cancerceller med for få overfladeantigener, og en række cytokiner påvirker på forskellig vis cellernes deling og tumors væksthastighed.
Tumor størrelse:
Hvis en tumor skal blive større end 1 cm3, skal den kunne danne angiogenesefaktor til at stimulere dannelsen af nye blodkar, ellers dør tumorcellerne af O2 mangel. Genet for angiogenesefaktor, er blokeret i alle andre celler end makrofager. Dvs. at blokeringen af angiogenesefaktorgenet i tumorceller skal være faldet af.
Metastaser:
Hvis cancerceller skal kunne metastasere, skal de kunne adhærere til lymfe- eller blodkar vægge, kravle ud af karrene og slå sig ned et nyt sted og danne en nye ”celleby”. I alle andre celler end leukocytter er gener for disse funktioner blokkerede. Dvs. at blokeringen af disse gener i tumorceller skal være faldet af.
Vil du vide mere:
Leukæmi – Malignt lymfom
Cytokiner – Symptomer
Koagulation – Trombose – Emboli
HLA vævstyper – MHC I og II. Organtransplantation. ”Designerbaby”
Antigenpræsentation
Behandling med interferon
Virusinfektion – forløb
HIV – AIDS