Indtast søgeord:

Vælg ord:

Temperaturregulering – temperaturcentret

Kernetemperaturen holdes konstant af temperaturcentret i hypothalamus. Det virker som en termostat, dvs. normalt er indstillingen ca. 37 °C. Hvis indstillingen ændres til f.eks. 39 °C, vil organismen arbejde på at øge temperaturen indtil kernetemperaturen er 39 °C. Når indstillingen ændres tilbage til 37 °C, vil organismen arbejde på at komme af med varmen, indtil kernetemperaturen er 37 °C.

Døgnrytme:
Temperaturcentret påvirkes af døgnrytmen, om morgenen er kernetemperaturen målt i rectum ca. 36,7 °C og om aftenen ca. 37.2 °C. Om natten skrues ned for produktionen af ACTH og dermed cortisol, og dermed 1) nedsættes virkningen af det sympatiske nervesystem og af adrenalin, samtidig 2) nedreguleres temperaturcentret til ca. 36,7 °C, hvorved alle cellers iltbehov falder. De 2 forhold giver alle organer, ikke mindst hjertet, mulighed for at hvile lidt om natten.
Ved 4 tiden om morgenen skrues op igen for ACTH og cortisol.
Det har den kliniske betydning, at personer, der er døende af langvarig sygdom, ofte dør kl. ca. 4 om morgenen, da organerne lige netop har kunnet klare opgaverne under nattens reducerede krav, men når ”det biologiske vækkeur” ringer kl. 4, og kravene stiger, så kan de ikke mere.

Progesteron:
Det kvindelige kønshormon progesteron, indstiller temperaturcentret ½ °C højere. Progesteron produceres i ovariet efter ægløsning og frem til næste menstruation eller fødsel, hvis kvinden bliver gravid. Klinisk betyder det, at en kvinde kan kontrollere, om hun har ægløsning ved at måle sin kernetemperatur om morgenen, inden hun står op. På ægløsningsdagen stiger temperaturen ½ °C og har sin døgnsvingning ud fra dette niveau indtil næste menstruation eller fødsel, hvis hun bliver gravid.

Pyrogener:
Nogle kemiske stoffer kan indstille temperaturcentret højere, det er f.eks. prostaglandin, som er et af infektionsforsvaret signalstoffer, derfor stiger kernetemperaturen, når infektionsforsvaret er aktiveret. Affaldsstoffer(endotoxiner) fra G-neg bakterier er kraftigt pyrogene, så ved infektion med G-neg bakterier er temperaturen ofte meget høj.

Vil du vide mere:
Temperaturregulering – kernetemperatur og hudtemperatur
Temperaturregulering – Varmeproduktion og varmeafgift
Feber