Øgning af kernetemperatur:
Organismen kan øge kernetemperaturen både ved at reducere varmeafgiften fra huden og at øge varmeproduktionen.
Reduceret varmeafgift:
Blodkarrene i huden og i arme og ben kontraheres, huden bliver bleg og kølig.
Varmeproduktion:
Varme er energi. Organismen kan producere energi/varme ved skeletmuskelaktivitet.
- trin er øget tonus, man spænder musklerne, f.eks. trækker skuldrene op.
- trin er sitren og rysten, f.eks. tænderne klaprer.
- trin er store muskel bevægelser, f.eks. hoppen og kuskeslag. For hvert trin øges varmeproduktionen.
Reduktion af kernetemperatur:
Organismen kan reducere kernetemperaturen primært ved at øge varmeafgiften fra huden, men i nogen grad også ved at reducere varmeproduktion ved at reducere skeletmuskelaktivitet til et minimum.
Øget varmeafgift:
Blodkarrene i huden og i arme og ben dilateres, huden bliver varm og rød. Svedproduktionen øges.
Stråling: Varmen fra huden afgives til luften tæt på huden. Ved normal kernetemperatur og stuetemperatur, kan vi mærke varmen fra hinanden i ca. 10 cm afstand. Ved højere hudtemperatur, kan vi mærke varmen fra hinanden på større afstand.
Strømning: Luften tæt på huden varmes op, og hvis den flyttes f.eks. af vind, så kommer ny kold luft til og varmes op. Det virker afkølende at holde luften omkring huden i bevægelse.
Funktionen af tøj er at holde den varme luft tæt på huden stille, så den ikke udskiftes med kold luft.
Det betyder, at ikke kun lufttemperaturen, men også vindstyrken har betydning for varmetab og dermed for, hvor meget tøj, man skal have på – det kaldes chill faktoren.
Ledning: Varme ledes over i det, huden er i berøring med f.eks. luft, vand, bordet eller glasset. Luft er en dårlig varmeleder, mens vand leder varmen 20 gange så godt som luft. Derfor er tørt tøj meget mere isolerende end vådt tøj.
Det betyder, at varmeafgiften kan øges ved at gå i køligt bad eller lægge våde håndklæder på huden.
Det betyder også, at man kan opholde sig betydeligt længere i kold luft end i koldt vand, før kernetemperaturen falder.
Fordampning: Hudens forhornede flerlagede pladeepithel, som er smurt med vandskyende talg, er stort set vandtæt, men ikke helt. Der sker en fordampning gennem hud og udåndingsluft på 1 liter pr. døgn ved normal kernetemperatur og stuetemperatur. Fordampningen stiger ved højere kerne-, hud- og/eller omgivelsestemperatur.
Sved:
I huden er der svedkirtler, som udtømmer sved på hudoverflader. Sved består af vand, NaCl (salt), lidt aminosyrer og lidt urinstof.
Kun hvis sveden fordamper fjernes varme. Sved, der gør huden våd, fjerner ikke varme fra organismen, kun væske!
Varme er energi, og det ”koster” 2400 KJ eller 580 Kcal at fordampe 1 liter vand – OBS en voksen mand/kvinde indtager ca. 10.000/8.000 KJ pr. dag.
Klinisk betyder det, at hvis man sveder meget, skal man have mere at spise ellers taber man sig.
Under normale omstændigheder er koncentrationen af NaCl i sved 50 % af NaCl koncentrationen i blod, dvs., når man har sveder stiger NaCl koncentrationen i blodet (hyperton dehydrering).
Klinisk betyder det, at sved skal erstattes med både væske og salt. Ved ophold i varme omgivelser nedsættes NaCl koncentrationen i sved (og i urin) under indflydelse af øget aldosteron, men denne regulering tager 3–4 dage.
Vil du vide mere:
Temperaturregulering – Temperaturcentret
Temperaturregulering – Kernetemperatur og hudtemperatur
Feber