Bakterier er encellede mikroorganismer, som er opstået meget tidligt i evolutionen. De findes i store mængde overalt i naturen, og kun en meget lille del har direkte betydning for mennesker, som enten normalflora eller patogene bakterier.
Karakteristika - fælles:
Ingen kerne, men DNA samlet i et ringmolekyle – genom – som ligger frit i cytoplasma.
Cellevæg udenpå cellemembranen, er med til at afgrænse og afstive bakterien. Cellevæggen består af kulhydrater og protein (Gram positiv – G-pos) og udenpå dette kan være et fedtlag (Gram negativ – G-neg).
Gram positiv og negativ:
Forskellene i cellevæg svarer til, at G-pos bakterier har ”stoffrakke” på, og de G-neg har ”regnfrakke” (fedtlaget) på. Man hælder en spand lilla maling over dem begge, de bliver lilla. Derefter spuler man dem, og G-pos med ”stoffrakken” forbliver lilla, mens G-neg med ”regnfrakken” bliver ren igen.
G-neg bakterier har ”regnfrakke” på, den beskytter ikke blot mod Gram farven, den beskytter også mod desinfektionsmidler og antibiotika.
G-neg bakterier er vanskelige at forebygge og bekæmpe.
Infektion med G-neg bakterier giver ofte meget høj feber- stumpe fra cellevæggen er meget pyrogene.
Karakteristika – som ikke alle har:
Kapsel – en slimet substans udenpå cellevæggen, som gør dem umulige at fagocytter.
Flageller – svingtråde, som gør dem bevægelige.
Sporer – en meget robust indkapsling af genomet med lidt protein og væske, som bakterien kan midlertidigt omdanne sig til. Heri kan DNA overleve under udtørring og ugunstige forhold. Mange sporer tåler kogning.
Pili – ”hår”, som kan hæfte til omgivelser, så bakterien har tid til at trænge ind over overflader. Nogle pili er lidt større og kan bruges til at overføre genmateriale fra en bakterie til en anden (konjugation).
Vækstbetingelser:
Temperatur: Bakterier i normalflora har næsten alle temperaturoptimum ved 37 0, mens de fleste patogene har omkring 35 0, nogle tåler endnu lavere temperatur f.eks. Listeria monocytogenes og Campylobacter jejuni, som trives glimrende i køleskab. pH: Næsten alle bakterier i direkte kontakt med mennesker har pH optimum omkring pH 7, dog kan mælkesyrebakterier tåle meget lavt pH, og kolerabakterien trives bedst i let basisk miljø.
Ilt: Nogle bakterier skal bruge O2 til energiproduktion – de er aerobe. Andre kan ikke vokse, hvis der er O2 tilstede – de er anaerobe. Langt størstedelen af tarmfloraen er anaerob, men også patogene bakterier kan være anaerobe f.eks. stivkrampebakterien. Næring: Bakterier er generelt nøjsomme, nogle kan klare sig med næsten ingen næring f.eks. kan Pseudomonas aeruginosa leve i postevand. En del af normalfloraen i tarmen er forrådnelsesbakterier, der lever af ufordøjede fibre i tarmindholdet, mens en del patogene bakterier er mere krævende, de lever f.eks. af plasmaprotein eller vævsrester fra inflammationen.
Infektion:
De allerfleste bakterietyper, som kan inficere væv, lever ekstracellulært. Nogle få typer f.eks. Mycobacterier f.eks. tuberkulose, Mycoplasmer og Klamydier lever intracellulært og det giver infektionsforsvaret vanskeligheder.
Vil du vide mere:
Barrierer
Ændret normalflora
Normalflora – Huden
Normalflora - Ydre næse
Normalflora – Næsesvælg
Normalflora – Mundhulen
Normalflora – Tarmkanalen
Bakterier – Virulens og resistens