Virus er små stykker DNA eller RNA pakket ind i lidt protein.
Dvs. virus er ikke selvstændige organismer, de er ikke celler, men snarere løsrevne dele af celler, som ikke er i stand til selvstændigt liv.
Virus skal trænge ind i celler, så deres DNA kan indsættes i værtscellens eget DNA og benytte cellens proteinsyntesesystem til at danne virusprotein og benytte cellens DNA fordoblingssystem (bruges til cellens mitoser) til at formere virus DNA. Nogle virus er RNA virus, de skal også trænge ind i celler og inde i cellen ”oversættes” RNA til DNA, som indsættes i cellens DNA.
De små stykker DNA eller RNA i virus indeholder ganske få gener, som styrer produktion af enzymer til indsættelse af virus DNA i cellens DNA og evt. ”oversættelse” af RNA til DNA, af produktion af virusprotein, evt. enzymer til overaktiv aflæsning af virus protein.
Afhængigt af virus type kan infektionen have forskellige forløb:
- Der produceres virus DNA og -protein i så store mængder, at cellen sprænges og virus kommer ud i intercellulærvæsken og inficerer naboceller.
Eksempel: Influenza
- Produktionen af virus DNA og -protein er mere behersket, virus frigives løbende til intercellulærvæsken og inficerer naboceller. Værtscellen dør ikke af det, men ofte vil den ikke være i stand til at producere egne protein og kan dermed ikke fungere normalt. Infektionen er kronisk med fremad skridende svigt af de inficerede celler.
Eksempel: Hepatitis B og C (blodbåren leverbetændelse).
- Produktionen af virus DNA og -protein er ikke konstant. Virus sidder i værtscellens DNA resten af livet, men der produceres kun virus, når infektionsforsvaret er uopmærksomt (infektion, større vævsskade, autoimmun lidelse i aktivitet, cancer, osv.) eller er hæmmet f.eks., stress eller kemoterapi.
Eksempel: Hele Herpes virusgruppen. Ved Herpes simplex 1 ”bor” virus i DNA i nervecellekerner til ansigtets følenerve (N. Trigeminusgangliet). Virus sover det meste af tiden, men når der pludselig er ”frit lejde”, så formerer de sig og myldrer ud for enden af nervefibrene, hopper over i hudceller og giver forkølelsessår, og når infektionsforsvaret opdager det, skynder virus sig tilbage i deres nervefibre og myldrer tilbage – indtil næste gang. Skoldkoppevirus er også Herpesvirus, de ”bor” i spinalganglier. Hvis de får mulighed for at komme ud og ”lege”, så giver de Herpes Zoster (helvedesild).
En bestemt type virus sætter sig altid på det samme sted i en celles DNA, der for giver forskellige typer virus forskellige sygdomme, men den samme type virus giver samme sygdom hos alle, der inficeres. Influenzavirus giver influenza og mæslingevirus mæslinger.
Nogle virus sætter sig i områder af DNA, hvor det kan give alvorlige forstyrrelser i cellens funktioner f.eks. autoimmun reaktion eller cancer:
- Sidder virus i et genområde for et overfladeantigen kan dette ændre udseende, så det specifikke infektionsforsvar vil genkende cellen som fremmed og slå den ihjel, formentlig årsagen til Type 1 Diabetes.
- Sidder virus i genområde, der regulerer aflæsning af mitosestimulerende faktorer, så kan virus opregulere aflæsningen af f.eks. ”del dig” signalstof, så cellen deler sig alt for ofte og udenfor normal regulering. Det fører til tumor udvikling f.eks. hudvorter, evt. til cancer f.eks. livmoderhalskræft. Begge eksempler skyldes Human papilloma virus.
Vil du vide mere:
Leukæmi – Malignt lymfom
Cancer
Behandling med interferon
HIV – AIDS