HIV er forkortelsen for Human Immundefekt Virus.
AIDS er forkortelsen for Acquired Immune Deficiency Syndrom (erhvervet immundefekt syndrom).
Infektion med HIV virus kan føre til udvikling af AIDS.
AIDS er en relativt ny sygdom, som først blev erkendt i starten af 1980´erne, hvor der rapporteres et stigende antal af uforklarlige tilfælde af alvorlige og dødeligt forløbende af sjældne infektioner og sjældne cancertilfælde hos unge i øvrigt raske homoseksuelle mænd især i Los Angeles og New York områderne.
Antallet af tilfælde steg hurtigt og bredte sig i mandlige homoseksuelle og i stofmisbruger kredse i den vestlige verden og i heteroseksuelle kredse i Afrika og efterhånden også i heteroseksuelle kredse med høj seksuel aktivitet og mange skiftende partnere i resten af verden. I 1984 blev HIV virus identificeret, og smittevejen siden fastlagt til smitte med blod, sæd, vaginalsekret og modermælk.
Smitteveje:
HIV virus skal indføres direkte i blodet:
- Seksuel aktivitet. Slimhindebristninger er langt hyppigere ved analt end ved vaginalt samleje pga. den meget kraftigere vaginale slimhinde. HIV overføres ikke med spyt, men oral seksuel aktivitet giver også risiko for slimhindebristninger.
- Fra moder til barn under fødslen. Men ved omhyggelig anti-HIV behandling af moderen og fødsel ved kejsersnit er risikoen for smitte af barnet ca. 2 ud af 100.
- Amning. HIV overføres med modermælk.
- Deling af sprøjter blandt stofmisbrugere.
- Modtage blodtransfusion eller andre blodprodukter, hvor blodprodukter ikke screenes for HIV. I Danmark er risikoen for HIV smitte ved blodtransfusion 1 ud af 25 mill. transfusioner (der gives ca. 400.000 transfusioner årligt).
- Stikuheld. Sundhedspersonale eller andre, der stikker eller skærer sig på inficeret udstyr.
Behandling og forebyggelse:
HIV virus er et RNA virus, hvilket betyder, at virus RNA skal oversættes til DNA ved hjælp af enzymet revers transkriptase for at kunne indsættes i værtscellens DNA skal ved hjælp af enzymet integrase, og efter integreringen af virus DNA skal dette aflæses og bruges til proteinsyntese af virusprotein ved hjælp af enzymet protease. Virus RNA/DNA indeholder selv gener med opskriften på disse enzymer.
Den moderne og i dag meget effektive kombinationsbehandling retter sig mod disse 3 enzymer på en gang. Infektionen kan i dag ikke helbredes, men hvis behandlingen starter så tidligt som muligt, overholdes konsekvent og livslangt, så kan patienterne leve et stort set normalt liv, og risikoen for at videregive smitte er meget lav.
Der har gennem de sidste 25 år været arbejdet på at udvikle en vaccine, men virus ændrer sig uafbrudt ved mutationer, hvilket vanskeliggør processen.
HIV virus infektionen – Infektionsforsvaret - AIDS:
HIV virus skal bindes til overfladeproteinet CD4 receptor på celleoverflader for at kunne trænge ind i cellerne.
Celler, som har mange CD4 receptorer på overfladen, vil først og fremmest blive inficerede og ødelagte, og det drejer sig helt overvejende om T-hjælperlymfocytter, men makrofager, NK-celler, mikrogliaceller har også en del og andre celler også nogle.
T-hjælperlymfocytter har den helt centrale rolle, at være den celle, som de antigenpræsenterende celler fremviser et fremmed antigen for, og som sørger for at aktivere det specifikke infektionsforsvar.
Ved mangel på T-hjælperlymfocytterne:
Primær respons overfor nye ukendte mikroorganismer kan ikke aktiveres. Sekundær respons med T-huskelymfocytter kan ikke aktiveres.
Sekundær respons med B-huskelymfocytter kan aktiveres ved direkte kontakt med antigen fra den mikroorganisme, som B-huskelymfocytten har opskrift på antistof mod.
Bakterieinfektioner: Forsvaret mod bakterier varetages af de neutrofile granulocytter(og makrofager) i det uspecifikke infektionsforsvar og senere af antistoffer produceret af B-lymfocytter. Ved HIV infektion er forsvaret mod bakterier stort set normalt, manglen på T-hjælperlymfocytter betyder hverken noget for granulocytterne eller for aktiveringen af B-huskelymfocytterne - i hvert fald indtil HIV viruskoncentrationen er så høj, at også makrofager og B-lymfocytter inficeres.
Virus-, svampe-, og parasitinfektioner og cancer: Forsvaret mod disse varetages af T-lymfocytter, såvel i det primære forsvar, som senere ved sekundær respons.
Ved HIV infektion er forsvaret mod virus og svampe nedsat, ikke blot overfor ukendte, men også overfor kendte vira og svampe f.eks. Herpes simplex (forkølelsessårvirus) og Candida albicans (fra egen normalflora). Herpes simplex kan give både pneumoni og meningitis, og Candida Albicans, kan gives infektion i hele tarmsystemet fra mund til endetarm, pneumoni o.a.
T-huskelymfocytter ikke kan aktiveres, når T-hjælperlymfocytterne mangler. Jo højere koncentration af HIV virus, jo færre T-hjælperceller, jo større problemer med vira, svampe og med parasitter, som aldrig inficerer personer med normalt infektionsforsvar, f.eks. Pneumocyster, Cryptokokker og eksotiske orm – såkaldte opportunistiske infektioner.
Jo højere koncentration af HIV virus, jo flere celletyper f.eks. makrofager, NK-celler og mikrogliaceller inficeres af HIV. Der ses øget forekomst af cancer generelt, men især sjældne former for lymfekræft og hudkræft (Kaposis sarcom), og mange AIDS patienter udvikler neurologiske, særlig cerebrale symptomer pga. af ødelæggelse af mikrogliaceller.
Diagnosen AIDS er en klinisk diagnose, som stilles ved HIV infektion og et så reduceret infektionsforsvar, at der forekommer universelle herpes eller svampeinfektioner, opportunistiske infektioner, cancer eller recidiverende bakterielle infektioner.
Vil du vide mere:
Antigenpræsentation
Leukæmi – Malignt lymfom
Cancer
Virusinfektion – forløb
Svampe
Parasitter – encellede
Parasitter – flercellede
Bakterier – Karakteristika
Bakterier – Virulens og resistens
Smitteveje