Sygdomsfremkaldende svampe er encellede organismer og har ligesom bakterier cellevæg, men ikke samme slags. De kan leve enkeltvis, det gør gærsvampe f.eks. Candida Albicans, eller de kan danne lange kæder, som evt. danner et fletværk (mycelium) som f.eks. Aspergillus Flavus.
Svampe kan formere sig ved simpel knopskydning eller ved sporedannelse. Ved ugunstige forhold, f.eks. udtørring kan svampe danne store mængder sporer, som kan overleve i lang tid indtil forholdene bliver bedre.
Svampe kan ikke optage større næringspartikler, så de udskiller fordøjelsesenzymer, der nedbryder næringen udenfor svampecellen, som derefter optager den fordøjede næring. Den ekstracellulære fordøjelse og den dermed forbundne luftudvikling udnyttes i f.eks. bagning og øl- og vinproduktion med gærsvampe.
De hyppigste infektioner med svampe er hud- og neglesvamp (dermatomykoser) med forskellige dermatofytter (hudsvampe) og infektioner med Candida Albicans
Dermatomykose eksempler:
- Ringorm, som smitter fra katte.
- Hudsvamp på fugtige steder f.eks. lyske og genitalregion især hos mænd, under brysterne hos kvinder.
- Fodsvamp, hænger ofte sammen fugtige fødder og med meget tætte og lukkede sko.
- Neglesvamp kan angribe både finger- og tånegle
Candida Albicans:
Mange mennesker har Candida Albicans i normalfloraen i munden, de fleste kvinder har dem i floraen i vagina, og nogle mennesker har denne svamp i normalfloraen i tarmen. Svampene lever hos det raske menneske i balance med de øvrige mikroorganismer i normalfloraen. Men hvis den bakterielle del af normalfloraen dræbes af antibiotika, så bliver der pludselig god plads og masser af næring, og så vil Candida Albicans vokse frem som en symptomgivende infektion, som regel kun overfladisk f.eks. i munden, i vagina, evt. i tarmen.
Hvis infektionsforsvaret af en eller anden grund er uopmærksomt (infektion, større vævsskade, autoimmun lidelse i aktivitet, cancer, osv.) eller er hæmmet f.eks., stress eller kemoterapi kan Candida fra normalfloraen også giver symptomer. Ved svært hæmmet infektionsforsvar f.eks. ved AIDS kan Candida svampene trænge dybt ind i organismen og give livstruende infektion i alle organer f.eks. lungebetændelse og meningitis.
Andre svampe:
Cryptokokker og histoplasmer kan også giver lungeinfektioner, men kun hos personer med stærkt nedsat infektionsforsvar f.eks. AIDS.
Aspergillus svampen kan også inficere mennesker, men kun hos immunsvækkede eller ved massiv udsættelse for svampen f.eks. fra jordnødder eller paranødder. Aspergillus svampene lever i rigt mål på jordnødde- og paranøddeskaller, og de danner et giftstof, der hedder aflatoxin, og som giver skrumpelever og leverkræft. Disse leverskader er hyppige blandt arbejdere i jordnødde- og paranøddeplantager.
Når paranødder oftest kun fås afskallede i Danmark skyldes det risikoen for aflatoxin.
Vil du vide mere:
Ændret normalflora
Normalflora – Huden
Normalflora – Mundhulen
HIV – AIDS