-
Grundig vask af huden f.eks. kirurgisk håndvask fjerner ikke blot de ”løse” mikroorganismer, som huden er kontamineret med via berøring af genstande, men også normalflora i hårsække og svedkirtler, dermed får patogene mikroorganismer plads til at slå sig ned i hårsække og blive en del af normalfloraen.
Ved nedsat barrierefunktion kan de patogene mikroorganismer trænge ind og give infektion.
De patogene mikroorganismer kan også udgøre en kontaktsmitterisiko for andre mennesker.
-
Antibiotika behandling vil ikke blot bekæmpe patogene mikroorganismer, men også antibiotikafølsomme mikroorganismer i normalfloraen, hvorved det normale samspil i normalfloraen forstyrres, hvilket hyppigt bevirker diarré.
Ikke-følsomme mikroorganismer i normalfloraen f.eks. svampe får bedre vækstbetingelser og kan give infektion, f.eks. svampeinfektion (oftest Candida albicans)i munden og hos kvinder hyppigt i vagina (skeden).
-
Antibiotikabehandling, som ikke gennemføres tilstrækkeligt effektivt til at udrydde alle følsomme mikroorganismer, giver risiko for udvikling af resistens (gener, som gør mikroorganismen ufølsom for dette antibiotikum) hos overlevende oprindeligt følsomme mikroorganismer. Disse resistente mikroorganismer er fremover en del af normalfloraen.
Resistens faktorer kan overføres fra en art mikroorganisme til en anden art, således at disse arter også bliver resistente. Infektion med disse resistente mikroorganismer kan ikke behandles med det aktuelle antibiotikum.
Der er krydsresistens mellem en del antibiotika, som heller ikke vil kunne anvendes.