På huden findes mange forskellige mikroorganismer, og normalfloraen varierer med de omgivelser og personer, vi er i berøring med.
De hyppigste er:
Staphylococcus epidermidis (hvide stafylokokker, koagulase neg. Stafylokokker)
Findes overalt på huden i stort antal hos alle.
Hvis de trænger gennem huden ved barrierebrud f.eks. sår, drop, utilstrækkelig desinfektion af hud før operation, giver de meget alvorlige infektioner, ofte endocarditis (hjerteklapbetændelse), sepsis (blodforgiftning) og sjældnere meningitis (hjernehindebetændelse).
Apatogene corynebakteriearter (af og til kaldt difteroider)
Findes i mindre mængden i hårsække og talgkirteludførselsgange, samt ved næsebor.
De kan give infektion hos immuninkompetente personer f.eks. patienter med HIV/AIDS.
De kan give hospitalsinfektioner i forbindelse med intravenøse kathedre.
Staphylococcus aureus (gule stafylokokker)
Kan findes i hudens normalflora, men hyppigst ved næsebor, axiller (armhuler), og perineum (skridtet).
Kan give alvorlige sårinfektioner, pneumoni (lungebetændelse), sepsis (blodforgiftning), meningitis (hjernehindebetændelse) og osteomyelitis (betændelse i knoglevæv).
Streptococcus viridans (ikke-hæmolytiske streptokokker)
Kan findes omkring legemsåbninger, mund, næse, øjne, og urogenitalregionen (urinrør og endetarm).
Kan give endocarditis (hjerteklapbetændelse) hos patienter med i forvejen dårlige hjerteklapper.
På hud og slimhinder i urogenitalområdet (skridtet) findes:
Gruppe B-streptokokker
Kan giver sepsis og meningitis (hjernehindebetændelse) hos nyfødte og barselsfeber.
Normalflora fra colon (tyktarm)
Se Normalflora – tarmkanalen
I vagina (skeden) findes store mængder af Lactobacillus (mælkesyrebakterier) hos kvinder i den østrogenproducerende alder.
I urethra (urinrør) findes normalflora fra colon
Se Normalflora – tarmkanalen
Disse er hyppigste årsag til urinvejsinfektioner.
Højere oppe i urethra findes stafylokok- og streptokokarter.
Blære, urinleder og nyrer er sterile.