I fordøjelseskanalen varierer normalfloraen i de forskellige afsnit. Normalfloraen i tarmkanalen, varierer med den mad og det vand vi indtager, og dermed også med, hvor i verden vi befinder os. Ved ophold i andre dele af verden oplever mange i starten ”turistdiarré”. Der skyldes ikke sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mad og drikkevand, men at normalfloraen skal tilpasses den stedlige flora.
De hyppigste er:
I oesophagus (spiserør) findes Lactobacillus (mælkesyrebakterier), som er apatogen I ventrikel (mavesæk) er der normalt sterilt p.gr.a. mavesyren (pH 2) I det meste af tyndtarmen er der ikke mange mikroorganismer, men der findes Lactobacillus (mælkesyrebakterier) og Peptostreptococcus arter (anaerobe streptokokker) - se under colon. Floraen tiltager ned mod colon (tyktarm).
Colon (tyktarm)
Colon har en massiv og righoldig normalflora, hvoraf ca. 90 % er anaerobe. Mange af bakterierne er forrådnelses-bakterier, som nedbryder ufordøjelige fibre, danner kortkædede fedtsyrer, som kan absorberes i colon, og det har ernæringsmæssig betydning særlig for vegetarer. Under processen produceres 1-2 liter luft pr.døgn. Nogle af bakterierne producerer B- og K-vitaminer. K-vitamin har betydning for leverens produktion af koagulationsfaktorer (blodstørkningsfaktorer).
Bacterioides arter
Anaerobe gramnegative stave. Udgør hovedparten af floraen, og kan give urinvejsinfektion og infektioner udgående fra tarm, galdeblære og kvindelige kønsorganer.
- Peptococcus arter:
- Anaerob stafylokokker
- Peptostreptococcus arter:
- Anaerobe streptokokker
- Enterococcus arter:
- Aerobe streptokokker
Alle forekommer hyppigt som årsag til urinvesinfektion og kan give infektioner udgået fra tarm, blindtarm, galdeblære urinveje og kvindelige kønsorganer, f.eks. peritonitis (bughindebetændelse), barselsfeber, sepsis og endocarditis (hjerteklapbetændelse), men det er ret sjældent.
”Normale tarmbakterier”
Store gramnegative stave (aerobe)
E.coli
Klebsiella arter
Proteus arter
Enterobacter arter
Tilhører normalfloraen hos alle, men er ekstremt patogene ved infektion. Er meget hyppige som årsag til urinvejsinfektioner, og hvis de trænger over i blodet, giver de livstruende sepsis. Ved barrierebrud i tarmen fås livstruende peritonitis (bughindebetændelse). De er meget hyppige årsager til hospitalsinfektioner i form af autoinfektion, hvor patienten inficeres med egne tarmbakterier.
De har stor evne til resistensudvikling.
Clostridium difficile
100 % anaerob grampostiv stav.
Kan give livstruende infektion i tarmen ved behandling med bredspektrede antibiotika, hvor det meste af normalfloraen udrydes.