Indtast søgeord:

Vælg ord:

Normalflora – mundhulen

I mundhulen findes en massiv og righoldig normalflora. Normalfloraen i mundhulen, som i resten af tarmkanalen, varierer med den mad og det vand vi indtager, og dermed også med, hvor i verden vi befinder os.

De hyppigste er:

Streptococcus viridans (ikke-hæmolytiske streptokokker)

Findes i mundhulen i store mængden hos alle.
Kan give endocarditis (hjeteklapbetændelse) hos patienter med i forvejen dårlige hjerteklapper.
Patienter, der får trukket tænder ud, skal behandles profylaktisk (forebyggende) med penicillin.

Corynebakteriearter (af og til kaldt difteroider)

Findes i mindre mængden i hårsække og talgkirteludførselsgange, samt ved næsebor.
De kan give infektion hos immuninkompetente personer f.eks. patienter med HIV/AIDS.
De kan give hospitalsinfektioner i forbindelse med intravenøse kathedre.

Moxarella catarrhalis

Kan særlig hos svækkede personer f.eks. i efterforløbet af en luftvejsinfektion med virus  give sinuitis (bihulebetændelse) og otitis media (mellemørebetændelse) især hos børn og hos patienter med KOL, bronchitis og bronchopneumoni (lungebetændelse udgået fra bronchier).

Lactobacillus (mælkesyrebakterier)

Apatogen

Enterokokker (anaerobe streptokokker)

Er lavvirulente (ikke særlig aggressive), men kan give sepsis (blodforgiftning) og endocarditis (hjerteklapbetændelse) hos svækkede personer. Udvikler hyppigt resistens og er i mange lande hyppig årsag til hospitalsinfektioner.

Candida albicans (gærsvamp)

Hos svækkede personer, personer med dårligt tilpassede proteser, patienter med diabetes mellitus eller i efterforløbet af antibiotikabehandling kan candida albicans give symptomgivende svampeinfektion i munden.

Hos immuninkompetente personer f.eks. patienter med HIV/AIDS kan candidasvampen give infektion i oesophagus (spiserør), evt. hele tarmkanalen, evt. systemisk svampeinfektion (i mange organer bl.a. lunge og hjerne).