I luftvejene, specielt i næsehule og næsesvælg findes mange forskellige mikroorganismer. Normalfloraen varierer med vores omgivelser, dermed vil ansatte på sygehus ofte have en del mikroorganismer fra hospitalsfloraen i deres næse- og svælgflora foruden de mere almindelige. Dog er mængden af bakterier ikke stor, da cilierne bære dem ned til mundsvælget.
Se også under ”Ydre næsehule”
Af størst betydning i næsesvælget er:
Streptococcus pneumoniae (pneumokokker)
Findes i næsehule og næsesvælg hos mange mennesker og er en af de vigtigste humanpatogene bakterier særlig for ældre. Når ældre har følgende sygdomme er det næsten altid pneumokokinfektion: pneumoni (lungebetændelse), bronchitis især hos patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), sinuitis (bihulebetændelse), otitis media (mellemørebetændelse), meningitis (hjernehindebetændelse) og sepsis (blodforgiftning).
Pneumonkokker er kapseldannende, og patienter, der mangler milten, kan ikke danne tuftsin og bør derfor vaccineres mod pneumokokker.
Hæmophillus influenzae
Findes stort set hos alle. Det er småbarnets luftvejspatogene bakterie, som giver otitis media (mellemørebetændelse), pneumoni (lungebetændelse), meningitis (hjernehindebetændelse). Indtil ca 6 mdr. alderen er barnet beskyttet af IgG antistoffer fra moderen, og når det er ca 6 år har det selv dannet antistoffer mod alle typerne, og derefter giver bakterien sjældent problemer. I dag indgår Hæmofilus influenza B i børnevaccinationsprogrammet og alvorlige infektioner er blevet sjældnere.
Neisseria meningitidis (meningokokker)
Kan findes i normalfloraen hos nogle mennesker, især større børn og unge og kan give infektion. Ved infektion giver de hurtigt forløbende livstruende meningitis (hjernehindebetændelse) og sepsis (blodforgigtning). Smitte sker ved dråbeinfektion og ved kontaktsmitte, men meningokokker er ikke særlig smitsomme. Epidemiudbrud ses, hvor unge mennesker er tæt sammen f.eks. efterskoler og kasserner.