Stamceller:
Alle celler i en organisme og deres DNA nedstammer fra det befrugtede æg. De har alle ens DNA, men de gener, som en bestemt celletype ikke skal bruge er blokkerede.
En stamcelle er en celle, der ikke har fået gener eller kun få gener blokkeret, og stadig har mulighed for at bliver til flere forskellige celletyper. De kan være omnipotente (alle celletyper) eller multipotente (mange celletyper).
Den fælles stamcelle i den røde knoglemarv er en multipotent stamcelle, som kan blive til alle blodcelletyper: erythrocytter, alle typer leukocytter og megakaryocytter, men kun til blodceller. Når den uddifferentieres i de liniespecifikke stamceller f.eks. til erythrocytter, så er generne, som de andre typer blodceller har brug for blevet blokkerede. Både multipotente og liniespecifikke stamceller findes i den røde knoglemarv, men nogle få cirkulerer også i blodet.
Vækstfaktorer:
forskellige situationer kan organismen have brug for at øge produktionen af en enkelt type blodceller. Det sker ved, at de relevante liniespecifikke stamceller stimuleres med kemiske stoffer produceret andre steder i organismen. Disse stoffer kaldes vækstfaktorer. Mange vækstfaktorer kan fremstilles recombinant, og anvendes til behandling.
Mest kendt er hormonet erythropoietin (EPO), som stimulerer den erythropoide stamcelle til at øge dannelsen af erythrocytter, og som produceres, når iltindholdet i blodet er for lavt. EPO anvendes til behandling af anæmi, specielt ved nyresygdom, cancer og kronisk inflammation – og misbruges af sportsfolk.
Der findes også vækstfaktorer for leukocytter, de produceres af leukocytter, specielt af makrofager, når disse er aktiverede i forbindelse med inflammation f.eks. infektion, og der er brug for flere leukocytter. Der kendes vækstfaktorer, der stimulerer hhv. granulocyt-makrofag stamcellen og de liniespecifikke stamceller, nogle stimulerer også megakaryoblaster.
Knoglemarvstransplantation:
Nogle sygdomme i knoglemarven og nogle cancersygdomme kan behandles med så intensiv strålebehandling eller kemoterapi, at patientens egen knoglemarv helt destrueres, og der vil efterfølgende være behov for transplantation af knoglemarvsstamceller.
I dag tapper man en ½ liter blod, tilsætter vækstfaktorer, som stimulerer stamcellerne til at dele sig og blive til mange, derefter indgives det til patienten som en blodtransfusion, og stamcellerne finder selv fra blodet til knoglehulrum og begynder at producere blodceller.
Vil du vide mere:
Knoglemarv og blodcelledannelse
HLA vævstyper – MHC I og II. Organtransplantation. ”Designerbaby”.