Indtast søgeord:

Vælg ord:

Leukocytose

Normalt er koncentrationen af leukocytter i blodet 4 – 10 × 109/L

Der er ret stor variation fra individ til individ, bl.a. fordi nogle individer måske har en stum, subklinisk infektion, som bevirker øget produktion af leukocytter.
Der er stor variation i løbet af døgnet hos det enkelte individ, bl.a. fordi ca. 50 % af leukocytterne ligger klinet op ad blodkarrenes vægge og tælles ikke med i en blodprøve, men på nogle tider af døgnet er det måske 47 %, andre 55 %. Og efter stor fysisk anstrengelse kan endnu flere frigives, så leukocyttallet nå op til 15 × 109/L.

Leucocytose: > 10 · 109/L leucocytter ses ved:
Infektioner
Inflammatoriske lidelser (slidgigt, autoimmune sygdomme) – se andet sted
Leukæmi – se andet sted
Fysiologisk efter stor fysisk anstrengelse

Særligt ved infektioner vil antallet af neutrofile granulocytter være forhøjede. Derfor anvendes også disse 2 begreber: Granulocytose: Forhøjet antal granulocytter Neutrocytose: Forhøjet antal neutrofile granulocytter.
Alle 3 begreber er udtryk for, at infektionsforsvaret er aktiveret, og jo højere neutrofilkoncentration, jo større sandsynlighed for bakteriel infektion, da neutrofile granulocytter er det tidlige altafgørende forsvar mod bakterier.

Venstre drejning eller venstreforskydning: Er udtryk for at, der er en øget produktion af neutrofile granulocytter. Udtalt venstreforskydning tyder på bakteriel infektion.

Lymfocytose: Ved virusinfektioner og særligt ved kroniske inflammationer kan ses forhøjet koncentration af lymfocytter. Det tidlige uspecifikke forsvar mod virus varetages bl.a. naturlige dræberceller NK-celler, som er en lymfocyttype, og senere i det specifikke forsvar er det lymfocytterne, der bekæmper virusinfektioner.

Monocytose: Kan ses ved kroniske inflammationssygdomme, særligt de autoimmune lidelser, hvor makrofager er højaktive både som ”generaler”, der styrer inflammationen og som ”vrede makrofager”, der er yderst aggressive celler. Monocytter bliver til makrofager, når de ”kravler” ud i bindevæv.

Leukæmi: Leukocyttallet kan være meget højt, men det er umodne, ”forkerte” leukocytter, som ikke fungerer.

Fysiologisk leukocytose: Det høje leukocyttal skyldes ikke flere leukocytter, men at færre sidder klinet op ad karvæggen parat til at kravle ud i vævet. Det betyder, at infektionsforsvaret reelt er nedsat, da færre leukocytter kommer til hjælp ved en infektion.

Vil du vide mere:
Knoglemarv og blodcelledannelse
Stamceller – Vækstfaktorer – Knoglemarvstranplantation
Leukæmi – Malignt lymfom
Inflammation
SIRS – Sepsis. DIC