Inflammationsprocessen er den reaktion, der sker i væv, når infektionsforsvarets celler – leukocytterne - er aktiverede.
Leukocytterne kan aktiveres af:
Infektioner – Leukocytterne er udviklede til at bekæmpe mikroorganismer og til at reparere skaderne bagefter.
Enhver vævsskade, f.eks. tryk, åbne sår, knoglebrud, forbrænding, ilt mangel osv. - Leukocytterne er udviklede til at reparere alle typer vævsskader.
Allergi – Leukocytter i det specifikke infektionsforsvar er udviklet til at reagere på ”fremmede” proteinstoffer på mikroorganismers overflade – overfladeantigener. Men hvis de ved en fejl bliver ”kodet” til at aktiveres af ligegyldige proteinstoffer f.eks. græspollen, så er en allergi opstået. Leukocytterne reagerer på græspollen, som om det var en mikroorganisme.
Autoimmune sygdomme – Hvis leukocytter i det specifikke forsvar ved en fejl bliver ”kodet” til at aktiveres af overfladeantigener på organismens egne celler, så er en autoimmun sygdom opstået. Leukocytterne reagerer på organismens egne celler, som om det var mikroorganismer.
Inflammationstegn:
Hævelse – ødem, samling af mange leukocytter og plasmaproteiner. Skyldes histamin fra basofile granulocytter og mastcellers, som dilaterer og øger permeabiliteten af kapillærer i området, så leukocytter kan migrere ud til stedet, hvor ”krigen” er, og plasmaproteiner diffunderer ud. Nogle af plasmaproteinerne er koagulationsfaktorer og fibrinogen, der aktiveres til at udfælde fibrin, som fungerer som en skabelon for reparation af vævsskaden med bindevæv (fibrose).
Rødme – øget blodmængde i området, skyldes kapillærdilatation pga.histamin.
Varme – øget blodmængde i området.
Smerte – skyldes cytoplasmaindhold f.eks. syre og kalium fra ødelagteceller, og cytokiner fra leukocytter, f.eks. prostaglandin, som alle væv har smerte receptorer for.
Ved den akutte inflammation er vævet præget af ”krigen” med betydeligt ødem, mange neutrofile granulocytter, makrofager og en del basofile og eosinofile granulocytter, evt. pus, blødning og fibrinudfældning. Inflammation resulterer altid i mere eller mindre fibrose.
Ved den kroniske inflammation er vævet præget af reparation, med betydelig fibrose med kollagene fibre, makrofager, eosinofile granulocytter, lymfocytter og plasmaceller.
Vil du vide mere:
Leukocytose
Heling af vævsskader – Sårheling
Autoimmune sygdomme
Allergi
Cancer
Cytokiner – Symptomer
SIRS – Sepsis. DIC
Koagulation – Trombose – Emboli
Antistoffer
Komplement